Økonomi
Tidligt i optagelserne til første sæson, spurgte en af mine gæster som det allerførste da vi satte os ned over en kop kaffe: “Hvad tjener du så på det?” Da spørgsmålet lige havde vendt et par gange oppe i mit hoved for lige at registrere hvad jeg blev spurgt om, så kunne jeg ikke andet end at grine. Der er ingen som tjener på podcasts som Et Trin Dybere, hvis der ikke er sponsorer og reklamer, og det er ikke en mulighed for mig. Podcasten drives og forvaltes efter fællesskabets traditioner og er derfor fuldstændig fri af ydre økonomiske interesser, men kun åben for frivillige bidrag fra dem som vil støtte podcasten.
Igennem de sidste år har podcasten haft udgifter til udstyr, samt løbende omkostninger vedrørende hjemmeside, produktion og i nogle tilfælde rejseudgifter. Podcasten er stadig i underskud, men jeg var ikke nået så langt med projektet, hvis ikke jeg havde modtaget den økonomiske støtte som folk har bidraget med.
Her nedenfor kan I se årsresultaterne fra alle årene i podcastens levetid. Tallene er opdateret i slutningen af juni 2024:
2020: -4.283 kr
2021: 2.835 kr (heraf ETD: Live -1.241)
2022: -842 kr
2023: -1.469 kr
2024: -3.715 kr (heraf ETD: Live -1.389)
I alt: -7.474 kr