#15 Søren S fra København
Søren S og jeg mødtes på hjemstedet for hans hjemmegruppe, Walk the Talk, i Søndermarken på grænsen mellem Frederiksberg og Valby. Søren er 55 år og har været ædru siden 2002. Her næsten 18 år efter at han holdt op med at drikke, holder han fast i det han kalder krumtappen i AA’s program – selvransagelsen.
Det er ikke helt tilfældigt at Søren nogle gange kendes ved sindsro, for det udstråler han virkelig, og det er fascinerende at høre om hans rejse fra et kaotisk sind, hvor selv alkoholen ikke længere virkede, til i dag, hvor sindsro er lig med det gode liv.