Recent Posts

  • #21 Jan K fra Tisvildeleje

    ”Åndelighed er vejen til det gode liv”, var blandt de mange vise ord som Jan K fra Tisvildeleje sagde under vores samtale i Fælledparken. Jan er 70-år og har været ædru siden 1988. Hans hjemmegruppe er i Vejby Kirke tirsdag aften og lørdag formiddag i Limhamn i Malmö, hvor han også bor. Jan er en rig kilde af viden om AA og af visdom om livet. Hans ord giver virkelig stof til eftertanke.

  • #20 Søren R fra Albertslund

    Jeg mødtes med Søren R fra Albertslund i Frederiksberg Have en sen eftermiddag den første dag i oktober. Søren er 48 år og har været ædru siden 2009. Hans hjemmegruppe i AA er Mænd med Mænd som mødes hver torsdag på Kofoed Skole på Amager. Sørens fortælling om at blive ædru er gribende og for ham er det gode liv at føle sig i live.

  • #19 Anne M fra Lejre

    Optakten til mit møde i Fælledparken med Anne M fra Lejre var en lang telefonsamtale, hvor jeg tydeligt kunne høre at hun er et menneske som bestræber sig på at ikke stagnere i sin ædruelighed og blive ved med at vokse. Anne er 56-år og har været ædru siden 2000 og jeg er rigtig glad for at I nu kan høre hende folde sig ud her i podcasten.

  • #18 Jørgen A fra Roskilde

    Jeg mødtes med Jørgen i hans hjem i Roskilde, hvor vi satte os til rette ved hans køkkenbord over en kop kaffe. Jørgen er 75-år og har været ædru siden 2002. Hans hjemmegruppe er i Roskilde om søndagen og torsdag aften i Ryesgade i København. Jørgen har en gribende historie at fortælle om alkoholisme som spirer på bagsiden af et mangeårigt pilleforbrug og som to gange var næsten ved at tage livet af ham.

  • #17 Lisa H fra Østerbro

    Det var en dag med høj sol i midten af august at jeg mødtes med Lisa H i Fælledparken. Lisa er 52-år og har været ædru siden 1993. Hendes hjemmegruppe er i Tysk Reformert Kirke på Gothersgade i København. Det er fascinerende at høre, at til trods for Lisa var ung, da hun holdt op med at drikke, så er man ikke i tvivl om, når man hører hendes historie, at hun ramte bunden hårdere end mange.

  • #16 Jan P fra Ballerup

    Jeg mødtes med Jan P fra Ballerup en smuk søndag morgen i Fælledparken. Jan er 56-år og har været ædru siden 2002 og han har hjemmegruppe i A Vision for You som mødes mandag og torsdag. Det blev til en snak som i høj grad omhandlede frygt – både hvordan alkoholen var en modgift mod frygten, men også hvordan AA’s program har givet Jan nøglen til at være fri for frygt og leve et liv med balance og harmoni.

  • #15 Søren S fra København

    Søren S og jeg mødtes på hjemstedet for hans hjemmegruppe, Walk the Talk, i Søndermarken på grænsen mellem Frederiksberg og Valby. Søren er 55 år og har været ædru siden 2002. Her næsten 18 år efter at han holdt op med at drikke, holder han fast i det han kalder krumtappen i AA’s program – selvransagelsen.

  • #14 Marie K fra København

    Marie K og jeg satte os endelig ned til vores samtale i tredje forsøg efter en periode med ustadigt vejr i begyndelsen af juli. Marie har været ædru siden 2008 og hendes hjemmegruppe er Store Bog mødet i Hellerup mandag aften. Det var værd at vente på interviewet med Marie og jeg håber I nyder hendes gode humør i samme grad som jeg gjorde.

  • #13 Anders K fra Nørrebro

    Jeg satte mig med Anders K over en kop kaffe på hans altan en varm aftenstund i august hvor vi fik en god, lang snak om hans vej mod det gode liv. Anders er 39-år og har været ædru siden 2004. Hans hjemmegruppe i MA, A Mission for You, mødes hver onsdag i Den Tyske Reformerte Kirke i København.

  • #12 Lene R fra Amager

    Jeg mødtes med Lene R i baghaven til hendes hjem – et smukt rækkehus på Amager – hvor vi havde en god samtale om hendes vej til og i AA. Lene er 55-år og har været ædru siden 1994. Hendes hjemmegruppe er i Korsvejskirken i Kastrup, men hun er også helt igennem en Ryesgade-pige i hjertet.