Author: palle
-
#61 Torben K fra Frederiksberg
Dengang Torben K fra Frederiksberg endelig var i stand til at bede om hjælp, befandt han sig i virkeligheden på en knivsæg mellem liv og død. Han fandt livslysten og valgt livet og fortæller nu sin historie i Et Trin Dybere. Torben er 77-år og har været ædru siden 1992. Hans hjemmegruppe er After Eight som mødes hver onsdag på Frederiksberg.
-
#60 Randi G fra Silkeborg
I denne episode er Et Trin Dybere rejst til Aarhus, hvor jeg mødtes med Randi G fra Silkeborg som delte sin meget personlige oplevelse med livet i ædruelighed. Hvordan det ikke kun er alkoholikeren som sygdommen går udover, men i høj grad også familien. Randi er 48-år og har været ædru siden 2012. Hendes hjemmegruppe er Mandagsmødet i Silkeborg.
-
#59 Esten R fra København
I denne episode af Et Trin Dybere har podcasten besøg af Esten R fra København og det blev til en samtale som jeg tror mange kan have gavn af at høre. Dengang Esten fandt villigheden til at søge hjælp i AA have misbruget ført ham til en total isolation, hvor det kun var ham og misbruget. Esten var 43-år da vores samtale fandt sted og været ædru siden 2008. Hans hjemmegruppe er i Vor Frue Kirke om søndagen.
-
#58 Ane S fra København
I denne uge byder jeg Ane S fra København velkommen. For Ane kom alkoholismen snigende og tog først fat i 30’erne, hvor hun går fra næsten aldrig at drikke noget til at drikke hver aften og mere i weekenderne. Drikkeriet udvikler sig med en rasende fart og hun rammer sin bund, da det går op for hende at hun ikke kan stoppe med at drikke. Hun føler ikke længere at hun kan stole på sig selv. Det er på det tidspunkt hun rækker ud til AA. Ane er i dag 52-år og har været ædru i 10-år.
-
#57 Jan S fra Helsingør
Først gæst i anden sæson af Et Trin Dybere er Jan S fra Helsingør. Alkoholen førte Jan fra at have det rigtige hus, den rigtige bil og den rigtige familie til at være alene i en lille lejlighed i Valby, hvor han drak for at kunne sove. Han så ikke alkoholen som et problem, men havde oplevelsen af at han havde et hårdt liv og alkoholen var blot den ventil som han havde brug for. Jan var 59-år da interviewet blev lavet og har været ædru siden 2006. Hans hjemmegruppe er Store Bog møde i Hellerup om mandagen.
-
#56 Et Trin Dybere: LIVE | 19.06.21
Lørdag aften den 19. juni blev Et Trin Dybere: LIVE holdt for første gang. Arrangementet blev holdt i Kulturhuset Indre By i København og det er med stor glæde at jeg kan dele det med jer her. Aftenen blev åbnet med et speak af Mads B fra Glostrup (gæst i ETD#8) efterfulgt af Et Trin Dybere: LIVE, hvor et panel deler deres erfaring omkring et bestemt emne, spørgsmål eller dilemma. Panelet bestod af Lisa H fra Østerbro (ETD#17), Jesper B fra Karlslunde (ETD#29) og Amanda M fra Frederiksberg (ETD#38).
-
#55 Dorthe M fra Holbæk
I denne uge byder jeg velkommen Dorthe M fra Holbæk. De første år i livet levede Dorthe et simpelt og sorgløst liv, men det ændrede sig brat, da hun blev teenager og fandt drenge, cigaretter og alkohol. Alkoholen blev Dorthes følgesvend de næste mange år gennem skolegang og karriere, indtil hun ramte bunden allerede som 28-årig. Dorthe er 58-år og har været ædru siden 1991. Hendes hjemmegruppe er i Tysk Reformerte Kirke om fredagen.
-
#54 Helle F fra Helsingør
Ugens gæst er Helle F fra Helsingør. Helles alkoholisme brød ud i lys lue da hun var 32-år og nybagt mor til firlinger. De næste mange år i takt med at hendes alkoholisme blev værre og værre, samlede Helle på nederlag. Hun blev fyret fra jobs, kørte galt gentagne gange, men det endelige nederlag var, da hendes daværende mand ville skilles. Frygten for at miste sine børn fik Helle i behandling og derfra i AA.
-
#53 Ann fra Nærum
Ann fra Nærum mærkede den frigørelse alkoholen kunne give hende allerede den første aften hun drak. Hun turde være sig selv og møde livet let og dansende. Alkoholismen udviklede sig, men blev skjult af hendes livsstil, valg af venner og perioder med kontrol. Til sidst blev dog prisen på drikkeriet så stor at Ann besluttede at gå i AA. Ann er 62-år og har været ædru siden 1995. Hendes hjemmegruppe er i Lyngby.
-
#52 Steen S fra Østerbro
Steen S fra Østerbro drak for meget fra første færd for alkoholen gjorde alting sjovere og fik genertheden til at forsvinde. Han begyndte hurtigt at bruge alkoholen som hjælp hver gang han skulle over en ny grænse eller prøve noget nyt. Det udviklede sig hurtigt og Steen blev daglig drikker ganske hurtigt. Steen er 62-år og har været ædru siden 1991. Hans hjemmegrupper er i Hellerup mandag og i Ryesgade 107 torsdag aften.